Johannes MannovProf. Johannes Mannov er født i København. Han afsluttede sine sangstudier med udmærkelse i Freiburg og Karlsruhe. Efter han havde haft sin debut ved operaen i Kassel, begyndte en imponerende karriere, der førte ham som gæstesanger til internationale operahuse og som koncertsanger i hele verden. Siden nogle år har han arbejdet som sanglærer i både Tyskland og Danmark. Ved siden af undervisningen i sin egen sangstudio var han lærer i Kassel og gæsteprofessor i Berlin (UDK). Nu for tiden underviser han i hovedfaget sang og liedfortolkning i København ved det Kongelige Danske Musik­konservatorium og ved Academy og Music and Dramatic Arts Southern Denmark i Odense. I oktober 2012 fik han gæsteprofessorstilling for sang på halvtid ved Konservatoriet Nürnberg. Desuden er han en efterspurgt coach og mentaltræner. Som sanger optråd han under dirigenter som Mstislav Rostropovich, Lord Yehudi Menuhin, Karen Kamensek, Herbert Blomstedt, Christopher Hogwood, Helmuth Rilling, René Jacobs, Philippe Herreweghe, Julia Jones, Thomas Hengelbrock, Peter Schreier, Leif Segerstam, Sir Neville Mariner, Jeffrey Tate og Armin Jordan. Han har bl.a. sunget på Statsoperaerne i Hamborg og Berlin, Bruxelles, Paris, København, på New Israeli Opera, i Seattle, San Diego, på Cincinnati Opera og i London under instruktørerne David Pountney, Peter Konwitschny, Willy Dekker, Kasper B. Holten, Götz Friedrich, Graham Vick og Francesca Zambello. Hans roller er talrige og spænder fra barok til klassik, belcanto, romantik og samtidig musik. Vigtige roller er Don Giovanni og Leporello, Guglielmo, Figaro og Conte Almaviva, Belcore, Malatesta, Dandini, Marcello, Billy Budd, Evgeni Onegin, Papageno, Nick Shadow, Wolfram v. Eschenbach, Kurwenal og Golaud. Foruden disse kendte roller sang han også i sjældent spillede operaer af Haydn, Keiser og Kunzen. I personligt sammenarbejde med betydelige samtidens komponister har prof. Johannes Mannov opført og uropført deres værker. Hertil hører Paul Ruders, Luigi Nono, John Greer, Anton Ruppert, Wolfgang Rihm og Philip Boesmanns. Lieder og oratorier er del af hans repertoire, som han præsenterer på de vigtigste koncertpodia i hele Europa, for eksempel Concertgebouw, i Filharmonierne i Berlin og Köln, Tonhalle Zürich, Palau Musicao, Théâtre des Champs-Elysées, Cité de la Musique og London Barbican. Desuden optråd han ved betydelige festivaller som i Innsbruck, Salzburg, Perth, Schleswig-Holstein, Luzern, Ansbach, Budapest og Istanbul. I den nærmeste fremtid skal prof. Johannes Mannov synge Schumanns orkesterballader i sammenarbejde med Laurence Equilbey og ACCENTUS i Paris og Rouen og undervise som gæstelærer i Israel. I Danmark skal han give sangkurser og kurser i mental training, bl.a. i Løgumkloster og på Syddansk Musikkonservatorium og spille koncerter med sine to ensembler LIEDKRaFT og NOBILE.